LYCHNOS PUBLISHING                       lychnos publishing © 2009

 

 

Historie

 

Forlaget Lychnos blev startet i sommeren 1985.


Inspirationen til starten blev givet under Go-festivalen i Randers - arrangeret af UMO (Ungdom med Opgave).

 

Alle taler blev transmitteret af den kristne radio i Randers, og jeg sad en dag og lyttede til en tale af Floyd McClung. Han talte insisterende om en ny bog, han netop havde fået udgivet, og ordene gjorde så mægtigt et indtryk på mig, at jeg ’fangede’ ideen til at få fat i dén bog for at få den oversat til dansk.

Følgen af dette måtte så være at starte et forlag, som ville og kunne udgive bøger med et kristent indhold af høj kvalitet.

Et kald var det vist, og alle formaliteter gik i orden meget hurtigt. Bogen ”Guds Faderhjerte” så dagens lys senere på året.

 

Vi talte med erfarne forlagsfolk, som var klar over, at ideen var rigtig og god, men for at kunne ’leve’ af en forlagsvirksomhed, var det vigtigt at udgive nogle gode ’sællerter’ ind imellem.

Også her var ledelse en nødvendighed, og vi har været meget taknemmelige for, at vi kom til at udgive flere bøger, som solgte rigtig godt efter danske forhold.

 

Blandt andet skal nævnes ”Helse for enhver Pris?” af Samuel Pfeiffer, ”Åbnede Øjne” af Emil Kremer og senere ”Den sidste Prøve” af Rich.Joyner.

Som noget helt specielt skal nævnes, at vi i flere år arbejdede med ’print on demant’, som vil sige, at vi ikke behøvede at investere i store oplag, men kunne trykke bøgerne i den takt, de blev solgt. Det var en mægtig gevinst, og vi var nok de første i Danmark, der gik den vej.

 

Det blev gennem seksten år til godt tredive udgivelser, hvorefter forlaget blev overgivet til vores menighed, Frimenigheden Kilden i Ørum.

Det var en god satsning, og vi glæder os over, at forlaget stadig vokser – nu under navnet ”Lychnos Publishing”. Vi ønsker stor velsignelse over arbejdet.


Ellen Molin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lychnos Publishing

er ejet af Frimenigheden Kilden

 

 

 

 

Ordet Lychnos er græsk og betyder:

 

Lygte

Lys

Gennemskuelig

Gennemsigtig

Varm

Lysende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ellen og Jørgen Molin har hjemmesiderne

 

Galleri Inspiration

 

Kristen Informations Center